Referat af årsmøde i Nordisk Selskab for Spiseforstyrrelser, Århus, den 14. september 2006
1)
Jan Rosenvinge bød velkommen.
2)
Følgende blev indstillet af bestyrelsen og valg af forsamlingen:
Diregent: Claes Norring
Referent Loa Clausen
Signeringspersoner: Ulf Wallin og Kristian Rokkedal
3) Dagsordenen blev godkendt
4)
Barbro Johansson fremlagde regnskabet. Aktuelt har selskabet en god økonomi med en beholdning på kr. 409.985 her i september. Pr. 31.12.05 var beholdningen på kr. 280.780 men med tilgodehavende hos de nationale selskaber, som blev indbetalt i foråret 2006.
Revisionsberetningen er tilgængelig i bestyrelsen, til de der måtte være interesseret.
Regnskabet blev godkendt.
5)
Jan Rosenvinge forestod bestyrelsens årsberetning. Bestyrelsen har haft 7 møder siden Oslo konference i 2004 og har særligt talt om selskabets fremtid. Selskabet har en god økonomi, som bør omsættes til noget der er til glæde for selskabet og dets medlemmer. Bl.a. ønskes en stærkere og tydeligere profil internationalt. Dette er bland andet søgt ved, at selskabet var repræsenteret på ECED i Insbruck ved Ulf Wallin. Yderligere har bestyrelsen i den forgangne periode udarbejdet retningslinier for kongressen.
Jan orienterede yderligere om, at medlemmer/de nationale selskaber kan søge penge til møder der har til hensigt at fremme nordisk samarbejde herunder forskning, samarbejde mellem forskere og klinikere og lignende. Ansøgningsfrist er 1. maj og 1. okt.
Med hensyn til selskabets fremtid er der i bestyrelsen overvejelser om at ændre organisationen i norden ligesom overvejelser om at støtte et initiativ om oprettelse af en ”Scandinavian Journal of Eating Disorders”. Spørgsmål om selskabet fremtidig organisations blev drøftet yderligere under punkt 6.
Beretningen blev godkendt.
6)
Jan Rosenvinge kom med et forslag til en ny struktur for nordisk selskab for spiseforstyrrelser. Dels med udgangspunkt i, at de nationale selskaber har svingende medlemstal og bl.a. i Norge synes at være sårbare, dels med udgangspunkt i ønske om mere synlighed, flere aktiviteter og flere arenaer for de nordiske medlemmer.
Særligt danske medlemmer reagerede imod tanken om evt. at nedlægge nationale selskaber (hvilket nordisk selskab heller ikke har mandat til at gøre), og kritiske ryster om at organisationsændringer ikke nødvendigvis er en præmis for arbejde med at øge synlighed og skabe flere møde-arenaer blev også fremlagt.
Forsamlingen endte med at give bestyrelsen mandat til at undersøge, om der er hindringer i den nuværende organisationsstruktur for udviklingen af det inter-nordiske samarbejde, samt klarlægge hvordan disse (hvis de eksisterer) kan overkommes, så forskellige initiativer for at intensivere samarbejde ex via nyt tidsskrift eller andre arenaer kan iværksættes. Bestyrelsen har allerede i flg. vedtægterne til opgave af fremme inter-nordiske samarbejde.
7)
På valg var:
Barbro Johansson (S) og Kristian Rokkedal (DK)
Begge blev genvalgt.
Som Suppleanter var:
Susanne Lunn (DK) og Einar Vedul-Kjelsås (N) på valg og begge blev genvalgt. Ritta Holmer (S) var også på valg og Gisela van der Ster (S) blev valgt i stedet.
8)
Under eventuelt:
Næste Nordiske kongres bliver i Stockholm den 17.-19. september 2008.
Styreberetning til årsmøtet i Århus september 2006
Nordisk Selskab for Spiseforstyrrelser
Nordiska Sällskapet för Ätstörningar
Norsk Selskap for Spiseforstyrrelser
Styret i Nordisk Selskap for Spiseforstyrrelser (NEDS) har siden valgene på kongressen i Oslo bestått av (herunder også suppleanter):
Jan H. Rosenvinge (formann)
Kristian Rokkedal
Ulf Wallin
Einar Vedul-Kjelsås
Stein Frostad
Susanne Lunn
Eva Christiansen
Ritta Holmer
Barbro Johanson (kasserer)
Styret har siden det ble valgt hatt 7 møter, alle pr. telefonkonferanse og knyttet til følgende saker:
Økonomi
Den økonomiske situasjonen god, med SEK 409 985 på konto pr dato. Det vises til egen redegjørelse fra styrets kasserer. Midlene gir handlingsrom for enda bedre å kunne oppfylle selskapets vedtekter. Styret forventer ellers at forsinkede overføringer av midler fra nasjonalt til nordisk selskap ikke vil fortsette.
Nordiske kongresser
I februar 2005 vedtok styret noen generelle pedagogiske og faglige retningslinjer for de nordiske kongressene (vedlegg1). Her presiseres det også at NEDS er formell arrangør, og at ansvaret for gjennomføring er delegert til et nasjonalt selskap. Ette forutsetter en nær kontakt til Styret i planleggingsfasen.
Synliggjøring av NEDS utenom nordiske kongresser
Styret er opptatt av å synliggjøre NEDS også utenom kongressene. Dette har vært gjennomført ved at NEDS var representert ved siste møte i European Council on Eating Disorders der man presenterte de ulike selskapene i Europa.
Ellers vedtok styret i april 2005 å avsette et årlig beløp til faglige aktiviteter eller bestemte kriterier (vedlegg 2). I 2005 ble ikke midlene utløst, og styret ønsker at informasjon om midlene kunne bli mer kjent i de nasjonale selskapene. Styret ber de nasjonale selskapene om å gjøre dette bedre kjent blant medlemmene.
Virksomhetsplan og fornyelse av organisasjonsstrukturen
I vedtektene § 1 (vedlegg 3), heter det at NEDS skal fremme nordisk samarbeid. Nordisk kongress er ett virkemiddel. NEDS bør imidlertid reorganiseres for å kunne igangsette flere virkemidler og som flere kan få være med på å utforme, virkemidler som blir synlige for medlemmene også utenom kongressene. Det nordiske styret og de nordiske kongressene er slike arenaer, men man bør skape flere. Styret ønsker at medlemmene skal oppfatte NEDS som en aktiv nordisk sammenslutning og ikke en fjern organisatorisk konstruksjon.
For å få erfaring med en nordisk profil bør møter også i nasjonale selskaper kunne inkludere deltagere fra andre nordiske land. Imidlertid er det også viktig å skape flere faste arenaer hvor nordiske medlemmer kan delta.
Flere faste arenaer skal således drive nye og målrettede aktiviteter for å synliggjøre NEDS bedre, og å øke inntrykket av en aktiv og levende organisasjon der medlemmenes utbytte ikke bare er de nordiske kongressene. Slike aktiviteter kan være eksempelvis å drifte en hjemmeside, et tidsskift, arrangere møter i mindre skala, møter mellom forskere og klinikere, eventuelt også drive/delta forskningsprosjekter. Fra norsk side har man kommet langt i å etablere kontakt med et forlag som kan tenkes å etablere et skandinavisk tidsskrift for spiseforstyrrelser. Her bør NEDS kunne komme sterkt inn i bildet og ta et medansvar. Nye aktiviteter av denne art er også i tråd med vedtektenes § 1 (vedlegg 1) som også handler om kunnskapsspredning. Flere arenaer og aktiviteter kan også bidra til at styret får mer legitimitet gjennom bedre kontakt med medlemmene de representerer.
Nok en grunn til å styrke det nordiske perspektivet er å lage en buffer vis a vis de nasjonale selskaper. Nasjonale selskaper kan være sårbare strukturer for svingninger i medlemstall og oppslutning, og for ytre faktorer som eksempelvis fremveksten av konkurrerende tiltak slik som vi eksempelvis har sett i Norge. Det ideelle er å fasttømre en organisasjon som har så mange medlemmer at effekten av slike svingninger blir minimal.
Det er trolig fremtidsrettet også å skape en buffer utad i forhold til langt større faglige sammenslutninger som eksempelvis ”Academy” i USA (som ønsker å få fotfeste i Europa).
En nordisk profil bør også ivareta hensyn til en enklest mulig organisasjonsstruktur og med kun en budsjettenhet, der man unngår ”fordelingsnøkler” som i dag.
Hensikten med en ny organisasjonsstruktur med ett beslutningsnivå, aktivt arbeidende styreutvalg med konkrete oppgaver er således å skape mer engasjement og medbestemmelse blant medlemmene samt mer nordisk samarbeide. Dette kan gi flere medlemmer, sterkere medlemsrepresentasjon selskapets organer, som igjen gir en sterkere organisasjon vis a vis nasjonale selskaper i Europa.
Samarbeid og nye organisasjonsformer blir tomme vedtak dersom de ikke springer ut av fruktbare relasjoner mellom mennesker og en demokratisk preget utredningsprosess. Derfor er det nødvendig å bruke tid frem til neste årsmøte på utredning, konsekvensanalyse og å innhente erfaring fra de små skritts forandring.
Styrets visjon er at NEDS skal mer spesifikk, allment, inkluderende og synlig, og at man utarbeide en enklere organisasjonsmodell.
